Kort om Uldum Huse A/S

Uldum Huse A/S blev stiftet i 1970 af Dagny & Jørgen Kr. Jørgensen og har siden gennemgået en støt og solid udvikling. Gennem årene har der været voldsomme udsving indenfor byggebranchen grundet svingende konjunkturer.

Med en effektiv bygge- & omkostningsstyring samt en evne til kontinuerligt at udvikle sig, har Uldum Huse A/S været på markedet i alle årene, og har aldrig været lukket eller skiftet moms-nummer.

Pr. 1. januar 2008 gennemgik Uldum Huse A/S et generationsskifte, hvor datter Jeannette Jørgensen overtog ejerskabet. Jeannette valgte at fortsætte med samme momsnummer som før ejerskiftet, så alle byggerier før hendes ejerskab har nøjagtig samme garanti, som de ville have uden et ejerskifte.

Pr. januar 2023 blev Kasper Petersen medejer af Uldum Huse A/S. Hans firma Kildebakken Byg & Montage er blevet overtaget af Uldum Huse A/S og den nye fusion er en logisk følge af, at Kasper Petersen har været fast samarbejdspartner i en lang årrække. Kasper er uddannet tømrer ved Uldum Huse A/S, og han har i nogle år udfyldt funktionen som byggeleder hos Uldum Huse A/S samtidig med, at han driftede Kildebakken Byg & Montage, som lavede alle indvendige arbejder i vores nye huse. Hans dygtige medarbejdere er fulgt med, og vi er nu samlet i en god enhed.

Vi bygger 40 huse om året

Gennem de sidste mange år har vi bygget ca. 40 huse om året. I årene med højkonjunkturer indenfor bl.a. byggeri var det fristende at ekspandere og rig mulighed herfor, men vi valgte at fastholde niveauet for produktion, fordi vi ved, at vi herved fortsat kan leve op til vore egne høje kvalitetskrav. Kvaliteten må der aldrig gås på kompromis med.

Vore mange år på markedet samt vor stabile økonomi betyder, at du kan have tillid til os som samarbejdspartner på en af de største investeringer i dit liv. 

Dette krydret med, at vi lever og ånder for at bygge lige præcis det hjem, som I ønsker, gør, at det er en rigtig god oplevelse at bygge et Uldum Hus. Hos Uldum Huse er du ikke blot et nummer i rækken.

Vi kender alle jeres projekt og jeres ønsker, og byggeprocessen, som står på over længere tid, bliver meget tæt og personlig.

Inspiration til resten af livet

Et hus bygget af Uldum Huse A/S er et indviduelt arkitektegnet hus, som er tilpasset dine ønsker og behov.  Vi har mange års erfaring med kvalitetsbyggeri og guider dig trygt igennem hele byggeprocessen fra de første skitser til det nøglefærdige resultat. Vi har særlig fokus på kvalitet og lægger vægt på alle detaljer i byggeriet, så vi kan skabe lige præcist det hjem, I ønsker jer.

Uldum Huse A/S er ikke et typehusfirma. Vi tegner hver gang - helt fra bunden - jeres hus efter jeres ønsker. 

Fuldmuret byggeri

Uldum Huse A/S har mange års erfaring med kvalitetsbyggeri og vores huse er som standard gennemmurede med indvendige vandskurede vægge. Læs mere under fuldmuret byggeri.

Egen tegnestue

Uldum Huse A/S har egen intern tegnestue

Egne håndværkere og faste underleverandører

Vi har egne erfarne håndværkere og faste professionelle underleverandører, der har samarbejdet med os i mange år. Dette sikrer høj kvalitet på hvert eneste byggeri.

Jeannette Jørgensen, Uldum Huse A/S

Download brochure

Og få inspiration til dit drømmehuse.

Læs mere her

Har du spørgsmål?

Du er altid velkommen til at kontakte os på tlf. 75 67 89 11

Se vores digitale kataloger og bliv inspireret...
vi har valgt den grønne linie

SAMLET KATALOG FUNKIS HUSE SADELTAGS HUSE